Fjæsingen

Der er få dyr at være bange for i Danmark, og du skal gøre dig helt umanerligt umage for at blive slået ihjel af noget som helst i naturen.

Hvis du spiser giftige svampe og planter kan du nok godt få gjort en ende på sagerne på en dag eller to, men hvis det skal være et dyr der dræber dig, så skal du være sygt god til at ligne et agern og lægge dig hvor der er mange egern, eller prøve at finde et surt vildsvin og jage det op i en krog (eller op mod et hegn).

Med alt det sagt, så er der stadig et par dyr i Danmark der gør ondt. Et af dem er pindsvinet og et andet er fjæsingen. Netop fjæsingen skal det handle om her.

Fjæsing stammer egentlig fra et gammelt nordisk ord der betyder ”broget”. Det er ikke så sejt. På latin hedder fjæsingen derimod Trachinus draco. Det betyder ”hård drage” og er ret metal. Den har ikke rigtigt vinger, spyr ikke ild og vogter sjældent over en guldskat, men ikke desto mindre er det måske lidt draget at være giftig og skællet.

Og næsten halvstor – en voksen fjæsing kan komme op på hele 50 cm og veje det samme som to liter mælk.

Giften der kommer fra fjæsingen, hedder ”dracotoksin”. Det betyder, direkte oversat, ”dragegift”. Det er sgu ret sejt, og det gør mega ondt.

Hvis du bliver stukket af en fjæsing skal du bare opvarme det stukkede sted til 45-50°C. Så går giftstoffet i stykker og det gør ikke længere ondt. Tis er lidt under 37°C når det kommer ud af urinrøret og derfor skal du bruge rigtigt meget tis for at få det helt op på 45 grader. Mere tis er nemlig varmere end lidt tis, ligesom flere bål skaber mere varme end et enkelt! Så hvis du bliver stukket, skal du bare få alle dine venner til at tisse meget på dig. Det virker. Hehe.