Torsken

Torsken (Gadus morhua) er en fisk vi alle sammen kender. Den er fast inventar på nytårsbordet og er helt oppe og duellere med både sild, rødspætte og makrel når det kommer til populære danske spisefisk. Desuden har ordet ”torsk” også en anden betydning, nemlig at man ikke er den skarpeste kniv i skuffen, eller den friskeste torsk hos fiskehandleren.

Ud over det, så er torsken udpræget kannibalistisk. Store torsk spiser masser mindre torsk. Om end det er voldsomme sager at spise sine artsfæller, så forstår vi det jo godt – torsken er en lækker fisk. 

Torsken kan blive kæmpestor. Man har fanget torsk der vejede næsten 100 kg. Nu til dags er de fleste torsk dog en del mindre – heftigt fiskeri de sidste 70 år har gjort sit indhug i bestanden og de største torsk er hevet op fra dybet. Der er 14 torskebestande i det nordlige Atlanterhav, og de er alle sammen i tilbagegang. Det ville gavne torsken hvis man lod nogle store, voksne torsk være tilbage, så de kunne yngle på livet løs og stabilisere bestandene.

Voksne torsk har stort set ikke andre naturlige fjender end mennesker. De er altså toprovdyr. Det betyder at de har indflydelse på alle niveauer af fødekæden under dem. Hvis torsken uddør i et område, kan man således se noget der kaldes en ”trofisk kaskade”.

Det kunne f.eks. ske i et område hvor torsken spiser mange sild. Hvis så torsken bliver overfisket, kommer der pludselig rigtigt mange sild, da de ikke bliver spist. Når disse mange sild så skal gyde, og de alle sammen lægger æg og spermer i kor, så kommer der langt mere sæd i vandet end normalt, fordi torsken ikke spiser hansildene.

Så kan der pludselig skylle en masse sæd op på din yndlingsstrand, fordi du spiste for meget stegt torsk!

Verden er underlig.