Vores Affalds-Database
Indsamlet totalt
Hvorfor indsamler vi data over vores affald?
Vi sorterer og vejer altid det affald, vi indsamler til vores events i vores egen lille database. Det gør vi for at danne os et overskueligt overblik over typen og mængden af affald, og hvor det bliver fundet. Vi mener, det kan være en vigtig del af det forebyggende arbejde for at forhindre, at mere affald finder vej til havet.
Dataindsamling kan bruges til at skabe et overblik over distribueringen af affald i havet på globalt plan. Dette kan bruges til at drive de helt store politiske beslutninger: Hvor problemet er størst, og hvor giver det mest mening at sætte ind politisk og med den største effekt på globalt plan.
Til vores sidste event på
Køge Marina
samlede vi
109,65kg
Affald, affald, affald
Til årets sidste clean-up ved Køge Marina fik vi samlet hele 109,65 kg affald! Det imponerende resultat skyldes indsatsen fra vores dygtige dykkere, engagerede frivillige på land og de mange ildsjæle, der har været med hele året.
Under overfladen blev der indsamlet 96,90 kg affald, mens folkene på land fik fjernet 12,75 kg. På land bestod affaldet hovedsageligt af plastik (31%), hård PVC (12%) og tekstil (12%). Under vandet fandt vi primært tekstil (27%), gummi (24%) og plastik (19%).
Med dette event slutter vi sæsonen af med stor taknemmelighed. Gennem året har vi haft uvurderlig støtte fra frivillige, som igen og igen har været klar til at bidrage til et renere hav og udplantning af ålegræs. En kæmpe tak skal også lyde til vores samarbejdspartnere, som har gjort det muligt for os at fortsætte kampen mod forurening i havet og et sundere havmiljø.
Tak for en fantastisk 2024-sæson – vi glæder os allerede til flere fede events i 2025!
Data fra vores seneste indsamlinger:
Sted | Dato | Antal kg indsamlet |
---|---|---|
Køge Marina | 21/9/2024 | 109,65 kg |
Hasle Havn | 16/9/2023 | 237,90 kg |
Fisketorvet | 26/8/2023 | 80,10 kg |
Vejle Havn | 29/4/2023 | 718,80 kg |
Roskilde Havn | 17/9/2022 | 633,50 kg |
Fisketorvet | 27/9/2022 | 138,30 kg |
Helsingør | 20/7/2022 | 341,50 kg |
Århus Havn | 8/5/2022 | 997,90 kg |
Odense Havn | 13/3/2022 | 1091,00 kg |
Middelgrundsfortet | 18/9/2021 | 768,80 kg |