25/4-2019

Vidste du at cigaretskodder indeholder plastik?

Cigaretfiltre indeholder nemlig små fibre af cellulose acetat, hvilket er en form for plastik, som tager mange år om at blive nedbrudt i naturen. Når vi rydder op på de danske strande og i vandet omkring os, så er cigaretskodder noget af det, vi finder mest af.

Det – og meget andet – vil vi gerne lave om på, og derfor holder vi årligt både affaldsindsamlingsevents og informationsforedrag om, hvorfor det er et problem, når plastik ender i havene.