18/02-2018
I går var World Whale Day, en festival startet i Maui, Hawaii i 1980 for at fejre pukkelhvalerne, der svømmer nær Mauis kyst.
Selvom de fleste hvaler er kæmpe store og bruger meget af tiden langt fra kysterne, er de ikke immune overfor menneskelig påvirkning.
Tidligere på måneden fandt man bl.a. 30 plastikposer i maven på en strandet Curvier’s Beaked Whale ud fra øen Sotra i Norge.
Denne hvalart holder rekorden for det pattedyr med det dybeste og længste dyk med en registreret dybde på 2992m under havets overflade. På de dybder finder de deres føde, som bl.a. består af tiarmede blæksprutter, der let kan forveksles med en plastikpose.
15 ton plastik ender i verdenshavene hvert minut, og i 2050 risikerer vi, at der er mere affald i havene end fisk.
Men hvad er konsekvenserne, og hvorfor er det så vigtigt, at vi minimerer affald i havmiljøet?
En stor andel af affaldet består af plastik, hvoraf 70 procent synker ned på havbunden. Plastikken nedbrydes af vind og vejr til både mikro og nanoplastik, som herefter optages i fødekæden af zooplankton og fisk.
Plastikken i sig selv indeholder en række hormonforstyrrende og giftige komponenter, som kan have konsekvenser for både dyrelivet, økosystemet og i sidste ende os selv, når vi spiser produkter fra havet.
Et eksempel på, hvordan dyrelivet bliver påvirket af mikro -og nanoplastik, er et forsøg, der har vist, at nanoplastik kan findes i hjernen på fisk, og at plastikken ændrer deres adfærd. De svømmer langsommere og har sværere ved at finde bytte.
De bliver kort sagt dårligere til at være fisk og overleve.
Man vurderer, at minimum 660 arter allerede er påvirket af affald i havene – fisken hér var blot ét eksempel.
Det er derfor vigtigt, at vi får indsamlet affaldet, inden det bliver til mikro og nanoplastik og bliver en del af økosystemet.
Det er netop dét, Os Om Havet gerne vil, og vi håber på, at I vil hjælpe os 18. marts på Nokken!